Daniel N. Stern

Barnets interpersonelle univers.

Daniel N. Stern (f.1934) er utvivlsomt vor tids mest originale og indflydelsesrige forsker i spændbarnets udvikling. Hans observationer og teorier har vendt op og ned på hævdvundne antagelser om spædbarnets indre liv, og en af hans konklussioner er, at spædbarnet oplever langt mere nuanceret og faktisk kan mere end hidtil antaget.

Daniel mener han har udviklet sine evner til at betragte og observere det-ikke-sproglige gennem sine ophold på hospitalet som barn.

Stern er psykiater og er uddannet som psykoanalytiker i USA.

I den klassiske udviklingspsykologi eksistere der 2 så at sige forskellige børn. Det observerende barn, som vi kender fra Mahler og andre baby-watchers, der registerer barnets adfærd, mens den foregår, og vi har det kliniske barn, der er opstået på baggrund af rekonstruktioner i psykodynamiske teorier. her er opfattelsen af barnet blevet til ved, at man har sluttet fra den voksnes problemer og erindringer til barnets udvikling. man er så at sige gået baglæns.

Kilde: Psykologi håndbogen