Mahlers Teori

Først vil jeg kort forklare om Margaret Mahlers teori, og hvordan hun er kommet frem til sine resultater. Dernæst vil jeg forklare hvordan Mahlers teori adskiller sig fra Freuds.
Mahlers teori går ud på at følge barnets udvikling fra dets fødsel til den så kaldte separation-individuations-proces afslutning. Det tidpunkt hvor barnet psykisk set bliver ”født”, ( ca. Ved 3 åralderen). Metoden her er også kaldet ”baby-watching”. Mahler har her lavet den mest overbevisende teori om den tidligste barndom siden Freuds beskrivelse af Ødipuskomplekset. For at være med her vil jeg kort forklare hvad Ødipuskomplekset er; Ødipuskomplekset er for en umiddelbar betragtning et sæt af ambivalante affekter, som barnet har over for forældrene. Driftkonflikterne er ikke det Mahler har fokus på i første omgang. Det lille barn er et individ, der hele tiden kæmper med to modsatrettende impulser, på den ene side længslen efter afhængighed og autonomi, på anden side behovet for at genopleve den omsluttende symbiose med moderen, ifølge de detaljerende iagttagelser hun peger på, selvom Mahlers ungangspunkt er Freudsiansk.
Mahler har 5 delfaser, som heraf er følgende; Symbiosen, differentiering, øvelsesfasen, gentilnærmelsen og konsolidering af individualitet og emotionel objektkonstans.
Margeret Mahler og hendes medarbejder begyndte i 1959 at studere en række mødre og deres spædbørn, der hver dag i en årrække opholdt sig i hendes center. Her observerer de børnenes måde at reagere på og ligeledes mødres måde at reagerer på. Det intensive studium af børnene og deres samspil med moderen er sammenfattet i bogen Barnets psykiske fødsel.
Mahler har ikke fokus på driftkonflikterne i første omgang, det har Freud derimod. Mahler beskriver faser hos barnet fra fødsel til 3 årsalderen, hvor hun inddeler udviklings-processen i 5 faser. Disse faser er ifølge Freuds teori inddelinger under det orale stadium og det anale stadium.

Her vil jeg gøre rede for de 5 delfaser, så vi kan få et overordnet blik af Mahlers teori.
Før de 5 faser Mahler har arbejdet med, er en fase hun kalder den autistiske fase; denne fase forekommer i de første uger fra fødselen. Mahler mener her at barnet befinder sig en en autistisk og selvtiltrækkende tilstand, hvor det er upåvirket af den ydre verden.
Symbiosen; Fasen her ligger i ordet. Symbiose betyder i biologien en gensidig afhængighed mellem to individer. Barnet oplever sig selv og moderen som smeltende sammen. Dvs. den tankemæssige skelnen, mellem selvet og moderen har ikke fundet sted. Grundlaget for den første og mest primitive form for tryghed kommer gennem symbiosen, hvis den opleves som god, tilfredstillende og almægtig. Denne fase er kritisk for dannelse af barnets efterfølgende oplevelser af sig selv og andre. I den gode symbiose skabes en nærhed og fysisk kontakt mellem mor og barn under fx. amning, som begge parter nyder. Jeg citerer her fra bogen; behovet for at holde, og blive holdt om er så grundlæggende, at det bliver hos os hele livet igennem. Dette behov kan man sige vil optræde senere i livet iform af en sen forelskelse, og når vi er kede af det. Hvis moderen har svært ved den nære kontakt med barnet, kan symbiosen gå skævt, og derfor har konsekvenser for de kommende fasers udvikling.
Differentiering; fasen strækker sig fra ca. femte til 9.-10 levemåned, og vil her danne en indgang til selve separation-individuationen. Mahler taler her om en ”udklækning” fra symbiosen. At skelnen mellem sig selv og moderen, er her i denne fase barnets hovedopgave. Efterhånden vil barnet lærer hvad der er mor og ikke-mor. I denne fase er der en vekslen mellem den så kaldte ottemånedersangst og nysgerrighed og undren over for andre. Nysgerrigheden præges af afstanden til moderen. Verden er spændende i mors skød, med på gulvet er den fremmed og skræmmede. I denne fase er det vigtigt at mor er der, men også at hun hjælper barnet fri af symbiosen.
Øvelsesfasen; fasen strækker sig fra 10. til 18. måned, og falder sammen med barnets evne til at gå og generelt voksende motoriske aktivitet. Jeg-funktionen får i det hele taget stor betydning for løsrivelsen og selvstændighedsudviklingen. Midtpunktet i fasen er barnet store glæde over egen funktion. Barnet begynder nu på sit ”kærlighedsforhold til verden”, da barnet har udviklet et bestemt forhold til moderen, som tryg baggrund. En utilfredstillede symbiose kan i denne fase vise andre resultater end ovenstået da den neddæmpede adfærd ikke ses hos disse børn. De vil istedet bryde ud i desperat gråd, de kan ikke i fantasien genoprette den gode enhed fra symbiosen.
Gentilnærmelsesfasen; fasen her strækker sig fra 18. til 24. måned, og visse tilfælde længere, afhængigt af dels hvordan de foregående faser er forløbet, dels hvilket forløb gentilnærmelsesfasen får. Barnet ønsker at være forenet med moderen og adskilt fra hende på samme tid, dette kalder Mahler for et emotionelt vendepunkt. Denne gentilnærmelseskrise oplever alle børn, men med forskellige intensitet. Det er vigtigt at moderen er følelsesmæssige tilrådighed i denne periode, hvor barnet føler sig mindre sikker, på sin bevægelse ude i verden. To karateristiske adfærdmønstre ses hos barnet i denne fase; et, at følge efter hende eller følge hende med øjnene og to, farer væk fra hende, med forventning af hun løber efter, og griber barnet. ”Kærlighedsobjektet” og frygten for at blive opslugt af det, kommer til udtryk i begge typer adfærd. Dette kan sluge så meget udviklingsenergi, at der ikke er nok til udviklingen af jegéts mange nye funktioner. De mange følelser i denne fase kaldes gentilnærmelseskampen.
Konsolidering; Fasen her strækker sig fra ca. to til tre år. Barnets hovedopgave er nu at, opnå en fast individualitet, i nogle tilfælde livlang og at nå frem til en vis grad af objektkonstans. I denne periode opnår barnet en fornemmelse af en individuel eksistens. Køns identiteten ligger også helt fast. Denne sidste fases beskrivelse i separations-individuationen er mindre generel end de tidligere faser. Mahler og hendes medarbejder opdagede her at barnet fra 22. måned har så meget individualitet, at det var vanskeligt at beskrive børns udvikling alment.

Case analyse af Preben
Preben er kun et par uger gammel, dvs. at han er i symbiose fasen. Nu føler han sig utryg og skriger. Preben kan ikke skelnen mellem sig selv og moderen endnu, han føler de et, derfor føler han sig utryg og skriger fordi mor (hans sammen-smeltning), ikke er i syne. Moderen, Katrine, kommer næsten omgående og løfter ham op. Hun holder ham blidt ind til sig, kærtegner hans ryg og mumler kærlige ord ind i hans øre. Her skaber moderen en god og tilfredstillende symbiose for Preben, ved at besvare hans kald om tryghed og denne samhørighed han føler. Preben føler en stærk tilfredstillelse, stresset og utrygheden er borte. Han skriger ikke længere. I stedet føler han sig tryg og glad, han mærker tilfredsheden igen, moderens lugt (en svag duft af honning) og ansigt. Og han nyder hendes kærtegn. Denne svage duft af honning får ham til at føle den almægtige sammen smeltning, han føler til moderen.
Preben er nu 1½ år gammel,dvs. at han nu befinder sig i slutningen af øvelsesfasen. Han sidder på en græsplæne. Et stykke derfra sidder Katrine, hans mor. Preben går hen til to lidt større børn, som leger med en hund. Her viser Preben at han har etablet et forhold til sin mor, og med dette som tryg baggrund, tør han godt udforske verden. Dette er et tydeligt tegn fra øvelsesfasen. Han forsøger at snakke med børnene, men det lykkes ikke rigtigt. Så vil han klappe hunden, som gør og snapper efter ham. Preben bliver bange, begynder at græde og ser efter Katrine. Der var hun jo! Han løber hen til hende og kaster sig i hendes favn. Preben vil gerne se verden og med mors favn og tryghed tør han. Hun dufter af honning og klapper ham på ryggen. ”Preben, Preben, min lille skat.”, siger hun ømt. Her mærker Preben den samme tryghed som i symbiosen, han genkender den søde duft af honning, de kærlige ord og mors favn, Preben bliver hermed tryg igen. Lidt efter bliver Preben træt af mors favn, han vil ud igen.Her er endnu et tydeligt tegn fra øvelsesfasen. Trangen til egentlig adskillese ses her. Lidt længere borte ser han flere børn, som graver i en sandbunke. Det virker interessant, og Preben går derhen, mor er der jo altid.
Prebens fætter, Tobias, er lige så gammel som Preben. Tobias er derfor også i slutningen af øvelsesfasen. Tobias´ mor, Lone, er ofte nedtrykt og optaget af sine egne problemer. Hun er ikke særlig modtagelig over for Tobias´ signaler, og hun har desuden hørt, at børn gerne må skrige. Her høre vi at Lone ikke vil svare på Tobias´ råb om samhørighed fra symbiosen. Man må ikke forkæle dem, så bliver de skrigere. Tobias har allerede vist tendenser i den retning, og dem agter hun ikke at opmuntre. Her kan vi formode at Lone ikke har givet Tobias en tilfredstillende symbiose, og derfor skriger han mere end andre, fordi han ikke føler den trygge baggrund, imodsætning til Preben. Når Tobias skreg som spæd, og det gjorde han tit, plejede Lone at lukke døren til hans værelse og tænde for fjernsynet i dagligstuen. Det bevirkede, at hans skrig irriterende hende mindre. Her får vi tydeligt bekræftet vores formodning om at, Tobias har haft en utilfredstillede symbiose, hvilket føre til at han senere vil forsøge, desperat at få moderens opmærksomhed og trøst. Han vil desperat forsøge at genvinde mors kærlighed, for at få den manglende, følelse af tryghed og samhørighed fra symbiosen. Hun syntes også, det var ret besværligt at made ham og skifte ble på ham. Tobias skulle altid klynge sig til hende og ville ikke give slip. Her ser vi et rigtig godt eksempel på ovennævte, om at Tobias er desperat efter moderens tryghed.
Nu sidder Lone ved siden af sin søster Katrine på græsplænen ved havet. Tobias sidder ved siden af hende. ”løb hen og leg i sandet ligesom de andre”, siger Lone. Men Tobias vil heller sidde på Lones skød. ”Nej!” næsten råber Lone.”Lad nu være med at hænge op ad mig hele tiden, prøv at lege lidt selv for en gangs skyld, vær nu ikke pivet!” og så puffer hun til Tobias, som går et lille stykke hen mod Preben og de andre. Tobias Prøver her at komme i kontakt med sin mor, og prøver igen at føle nærhed og tryghed fra hende. Men Lone afviser igen Tobias´ ønske og trang til at få de tilfredstillende behov fra symbiosen. Men Tobias standser og vender om, han vil hellere hen til sin mor, men da han kommer derhen, tøver han lidt og sætter sig bare ned og ser bedrøver ud. Her ser vi et meget sørgeligt eksempel på, at Tobias mangler denne tryghed (at mor altid vil være der). Han vil gerne blive hos mor, fordi han er bange for at hun ikke er der når han kommer tilbage. ”Kan du se, hvad jeg mener?” siger Lone til sin søster. ”Han har altid været et pive-hoved. Du var mere heldig.” Lone ved tydeligvis ikke, at grunden til at Tobias, er som han er, er fordi hun har givet ham en utilfredstillende symbiose, og at han nu bare søger hendes kærlighed. Tobias er faktisk blevet forsømt.

Ifølge denne case kan man se hvor vigtig symbiosen er, for barnets videre udvikling.